Anmeldelser

Litteratursiden anmelder 'Jeg får døden' og skriver blandt andet:
"Ane-Marie Kjeldberg har med denne krimi indskrevet sig i rækken af danske kvalitetskrimiforfattere. [..] Plottet er gennemtænkt og elementært spændende, og forfatteren formår at holde spændingen til det sidste. Med mellemrum afbrydes romanens fremadskridende handling af den formodede gerningsmands tanker. Det tilføjer historien en vis gysereffekt og bidrager til at øge spændingen. Persontegningen virker ægte og troværdig."
---
Louise C. Larsen anmelder (på Litteratursiden) 'Jeg får døden'.
Hun skriver blandt andet:
"Det værste er sket, et brud helt inde i midten, der tager flere dødsfald med sig, og vi ved, at vi skal med helt derind, hvor alt forsøges skjult og omskrevet og allerflottest: Vi kommer ind, hvor slet ingen vidste, at vi skulle ind. Det er en slutning, som end ikke må antydes, men gennem hele krimien og dens lag på lag af sansninger, er det det uudsagte, som står klart i læserens indre billeder uden at være så meget som antydet i teksten."
&
"En person på alle måder udenfor danner indskudte afsnit mellem kapitlerne med overvejelser over egen usynlighed og umuligheden af at trænge igennem og mere kan ikke siges her, men enkeltstående sætninger, der hver især indeholder hele fortællingen, gåden og dens nøgle. En særlig smerte finder ord i disse afsnit, som er bogens smukkeste."
&
"Sansningerne flokkes på hver en side med en fornemmelse af dyrets vejring. Der indsnuses, lyttes, fryses og sammenlignes. "Hendes ansigt fik samme gråhvide farve som løvetand i frø" er en sætning, man straks genkender som Ane-Marie Kjeldbergs, og som i krimiens verden bliver en sansning til et muligt spor, der samles ind ind for at se, om der skulle opstå et mønster."
---
Københavnerliv.dk anmelder 'Jeg får døden':
 "En krimi uden dystopiske politimænd eller selvmordstruede detektiver – herligt!" "Denne krimi er anderledes." "Ane-Marie giver her et bud på hvordan man kan udvide genren og hvad der kan få os læsere til måske at hive endnu et par krimier ned fra hylden uden at stå tilbage med følelsen af krimi-deja vu."

Se hele anmeldelsen på Københavnerliv.dk her.
---
Dr.theol. Georg Adamsen har anmeldt Jeg får Døden. En meget grundig anmeldelse, som munder ud i 4 af 5 stjerner og disse ord:

"Kjeldberg kan sin metier og fastholder mig hele vejen. Undertiden noterer jeg lidt til anmeldelsen ‒ uvelkomne afbrydelser i min læsning. Faktisk falder jeg for fristelsen og læser den færdig ud på de små timer, selv om jeg har travlt og burde sørge for at få min nattesøvn."
Læs hele anmeldelsen her.

---
Forfatteren Pernille Juhl anmelder Jeg får Døden på Litteratursiden.
Hun skriver blandt andet:
"Underholdende, men også interessant, da bogens holdning er, at nyspiritualitet og alternativ helbredelse er noget, vi bør tage alvorligt nok til ikke bare overlegent at affærdige alt, samtidig med at vi bestemt ikke bør være naive og over-tolerante og tage alt for gode varer.
Krimiens omslag lover en fængende fortælling med mange lag, og det løfte indfrier romanens handling til fulde. Jeg kan varmt anbefale at læse bogen."
Læs hele anmeldelsen her.

---
Anmelder på Saxo Anne SX:

5 stjerner - og kort og godt:
"Flot krimidebut! Plottet holder og overrasker, og så er bogen skrevet i et særdeles smukt sprog."



---

Anmelder på Saxo, Gitte B. giver 4 af 5 stjerner og skriver:

"Jeg får døden, af Ane-Marie Kjeldberg, er en anderledes krimi fyldt med alternative behandlere, store livsfilosofiske tanker og overvejelser og et kæmpe persongalleri, som forfatteren på fineste vis formår at holde sammenkædet.

Sygehuspræsten Ester og den unge psykolog Andreas finder hinanden i et fællesskab omkring den afdøde Hellle, da kæresten Minnanette står ved hendes dødsleje på sygehuset og har brug for støtte i sorgen over tabet af sin livsledsagerske.
De to undres over den måde Hellle er død på, og det sætter gang i en større undersøgelse fra deres side, hvor de kommer i kontakt med en masse mennesker, fra mange forskellige miljøer i Danmark.

Begge hovedpersoner er intelligente og vidende mennesker, som ikke giver op uanset de udsættes for trusler på egen person. Ane-Marie Kjeldberg fører os igennem dette brogede galleri med sikker hånd, og hun lader jævnligt hovedpersonerne repetere forløbet i form af samtaler, hvor de to selv forsøger at samle trådene i den her spegede sag, som måske - måske ikke - er en forbrydelse.

Forfatterens debutkrimi er en fin kombination af filosofi og religion med jævnligt tilsatte tvist af ”Motorsavsmassakren” og ” Rædslernes nat”, og hun holder spændingen lige til det sidste."
---
Forfatteren Anika Eibe gav 4 AF 6 HJERTER og skrev bl.a.:
"Jeg kunne rigtigt godt lide denne bog. Det er en krimi og der er både mord, vold og overfald i den, men den er alligevel hyggelig. Man er godt underholdt og jeg synes at jeg havde fat i flere følelser fra registeret. Fra vrede til tristhed. Fra spænding til let kærlighed og flirten. Fra afmagt til forundren."
"Sproget er godt og velflydende."
Og om en af hovedpersonerne/partneren til det første offer: "jeg personligt fik sådan en lyst til at ruske hende og bede hende tage sig sammen. Ikke nok med hun fortier en masse, men hun har også bare forladt mand og barn for at finde sit indre lys og lytte til englenes kald.
Jeg blev så rasende på hende. Vær der dog for dit barn, kvinde! Hvordan kan man være så egoistisk?"
Se hele anmeldelsen her.
---
Anmelder på Saxo, Tina MM giver 4 af 5 stjerner og skriver:
"Forfatteren må have gjort sit forarbejde godt, da både personerne og miljøet virker meget troværdigt, men bestemt ikke kedeligt. Tværtimod er der både humor og ironi mellem linjerne, og små overraskelser til læseren. Der er alt det, en god roman skal indeholde.
Igennem hele bogen bliver man fastholdt, da der hele tiden er løse ender, som man godt vil have svar på, og jeg kunne ikke slippe romanen før den var læst til ende.
Mod slutningen samles de løse ender på smukkeste vis, og jeg tænker, at romanens makkerpar fremover kunne løse flere krimigåder sammen."
Læs hele anmeldelsen her.


---
Krimisiden anmelder 'Jeg får døden'. Bibliotekar Lone Pedersen skriver blandt andet:
"Personerne Ester og Andreas har et fint samarbejde, og er et par spændende personer som vi sagtens kan følge en anden gang.
At scenen er sat i den alternative spirituelle gruppe, Jurten, gør den til en anderledes krimi. Der er andre vinkler på sagen og der er andre forholdsregler for vores hovedpersoner at tage. Og forfatteren behandler den spirituelle verden på en sober måde. Og som et fint afsæt til sin krimi.
Samtidig er vi på velkendt grund for forfatteren. Hun kender sin by og lokalområde, Silkeborg og omegn. Og det mærkes ofte i bogen."
---
Krimiforfatteren Hans Schmidt Petersen om 'Jeg får døden':
"Politiet interesserer sig ikke for sagen. For dem var døden en ulykke efter en stor operation. Sådan ser Ester, sygehusets præst, og Andreas, sygehusets psykolog, ikke på det. Og med et er vi havnet i en hel verden af esoteriske foreteelser, som vi så sjældent hører om, selv om vi burde, fordi den er stor.
Vi hører om eksistentielt truede mennesker, der søger et holdepunkt, vi hører om magtbrynde og kynisme. Først og fremmest oplever vi dog et eventyr sammen med Ester og Andreas. Et farligt, dødbringende eventyr, med et bestialsk mord og pludselige, rørende indblik i den menneskelige natur. Et eventyr, der til sidst byder på en fuldstændig overraskende, tragisk vending, der hæver denne krimi langt ud over det ordinære."
---
Bogfidusen skriver om 'Jeg får døden' blandt andet:
"Romanen har et fint intensitets niveau" og "Jeg vil give bogen 4 stjerner og glæder mig til mere fra den kant."
---
På Goodreads skriver bruger Svend Erik:
"En historie om det 'alternatives' forløjede grusomheder og forretningsmetoder, set med hospitalspræsten Esters og den unge psykolog Andreas øjne, i deres forsøg på at opklare et besynderligt dødsfald. 'Jeg får Døden' kommer rundt i et mystisk dødsfald og mærkelige kroge i den 'alternative' verdens kaos af magt, penge, fup & fiduser & numerologi på underholdende og troværdig vis."
---
Læservurdering:
"Så har jeg haft en virkelig god weekend med næsen dybt begravet i bogen. Den var svær at slippe. Gode karakterer, spændende plot og så håber jeg, der er smurt bare lidt tykt på med hensyn til miljøet med "healerne". Spændende, i mange betydninger. Tak for den!" Marian Friborg

---
Køb bogen: Jeg får døden' kan bestilles i alle boghandler - også på nettet. Fx her (hvor prisen for tiden er kun 237 kr, (plus porto)).